Du er her

Volvo Penta reservedele

Vi forhandler reservedele og tilbehør, så din sejltur bliver bekymringsfri 

Hos Brdr. Petersen forhandler vi originale og pålidelige Volvo Penta reservedele til din båd. Volvo Penta er kendt over hele verden for deres motorer af høj kvalitet og sikkerhed, hvilket også gør sig gældende for deres reservedele og tilbehør.

Brdr. Petersen har været autoriseret forhandler af Volvo Penta motorer siden 1980’erne, og vi har erfaring med reparation og servicering af din motor. Vi kan derfor bistå med rådgivning omkring Volvo Penta dele og tilbehør til din lystbåd eller erhvervsfartøj, så du igen kan færdes trygt på havet.

Du kan bestille reservedele og tilbehør, som opgraderer din Volvo Penta motor og din båd, online på vores Volvo Penta shop. Vi er lagerførende indenfor normale servicedele til de fleste typer Volvo Penta motorer. Har vi ikke det, du søger på lager, er vi klar til at hjælpe dig med at få varen bestilt hjem.

Originalt tilbehør til din båd 

Vi stiller strenge krav til kvalitet, funktion og sikkerhed på det tilbehør, vi forhandler, og ikke alt får vores godkendelse. Vi anbefaler derfor originalt tilbehør og Volvo Penta reservedele, da du således vil opnå samme tilfredshed og tryghed ved det, som du oplever ved din Volvo Penta motor.

Der er bl.a. følgende fordele ved at vælge originalt tilbehør til din båd:

  • Holdbarheden er længere
  • Pålideligheden er højere, da vi ved, de virker
  • De er skræddersyede og designet til enkel montering på motor og drev
  • Du vedligeholder og optimerer dit Volvo Penta produkt efter højeste kvalitetsstandard

Få rådgivning til dit valg af Volvo Penta reservedele og tilbehør

Der findes et stort udvalg af motorer, og det kan derfor være svært at gennemskue, hvad det er, du står og mangler af Volvo Penta dele og tilbehør til din båd. Det er her, Brdr. Petersens Maskinfabrik i Gilleleje kan hjælpe dig.

Vi har over 90 års erfaring i arbejde med skibsmotorer, og flere af vores ansatte har været tilknyttet virksomheden i årtier. Vores medarbejdere bliver hele tiden holdt ajour med fagområdets hastige udvikling, samtidig med at gamle håndværkstraditioner holdes i live. Du vil derfor få gode råd og vejledning, når du henvender dig hos Brdr. Petersen, uanset hvilken båd du har, og hvilken reservedel eller tilbehør du står og mangler.

Ønsker du at vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, eller har du brug for et godt råd, så kontakt os på telefon 48 30 01 36.

Når du er klar til at træffe et valg, kan du bestille, dét du står og mangler, online i Volvo Penta shoppen.

Desuden kan du finde Volvo Pentas guide til, hvordan du bedst vedligeholder din motor ved oplægning og søsætning.

Du finder hele guiden her.